28 år med fotokunst i magasinformat

Det danske tidsskriftet KATALOG har skrevet om fotografi i hele 28 år. Vi har snakket med redaktør Jens Friis om behovet for egne blader om fotokunst, og om hvordan KATALOG har klart å holde seg aktuelt over så mange år:

Oppslag fra KATALOG med bilder av Nora Savosnick som er student på Oslo Fotokunstskole.

Tidsskriftet KATALOG – Journal of Photography & Video har i år vært i trykk i hele 28 år. Hvordan holder man seg aktuell over så lang tid i et fagfelt som er i konstant endring?

KATALOG holder sig aktuel ved at samarbejde med det nye, det friske og ved at redaktøren deltager i en masse portfolio reviews og messer rundt om i verden.

En redaktør / redaktion må aldrig være som en flaskehals, en fast kreds af personer, der viser samme genre eller kunstnere igen og igen. Min rolle som udgiver og ansvarshavende redaktør er derimod at være en slags “caretaker» eller fascilitator, der gør dialog og formidling muligt, at stille bladet og dets netværk til rådighed for alle de kunstnere og formidlere, der måtte ønske at bidrage med aktuelle emner.

Fra nummer til nummer er redaktionssammensætningen derfor forskellig – i mangel af bedre har jeg kaldt det en «editorial flexi-board” – hvorved bladet bliver endnu mere levende og nærværende, ja endda uforudsigeligt.

Ligeledes har KATALOG heller ikke hele tema-numre, der kan forekomme at give et samlet vue over et bestemt afgrænset emne. Tværtimod er KATALOGs indhold altid en pose med blandet sødt og surt – med noget for enhver smag, hvilket afspejler fotokunstens enorme spændvidde. Derved ændrer KATALOG sig sammen med sine kunstnere, skribenter og læsere – og forbliver aktuel.

Coveret til siste utgaven av tidsskriftet KATALOG.

Hvorfor behøver vi egne tidsskrifter for fotografi i en tid der fotokunsten kan sies å være godt integrert i det generelle kunstfeltet?

Ligesom KATALOG forbliver aktuel ved at lade sig inspirere af kunstnere, skribenter og aktive læsere, således afspejles fotokunstens integration i «fine art» institutioner også i bladet. Det er ikke fremmed for KATALOG at inkludere gengivelser af andre kunstneriske medier som nu f.eks. senest i nummer 27.2, hvor den danske maler Johannes Larsens gamle tuschtegninger af islandske sagalandskaber kan nydes side om side med samtidsfotokunstner Einar Falur Ingólfssons værker.

Men omvendt er der med optagelsen af fotografien i «de hellige haller» også en uheldig tendens til at presse malerkunsthistoriske fortolkninger ned over fotografier, hvilket ikke yder hverken kunstneren eller mediet retfærdighed – som f.eks. at fortolke et Jacob Riis fotografi af en fattig kone med et spædbarn henimod genren «Madonna med Jesusbarnet”. Det ville være en projektion af beskuerens egne tanker. Fotografiet har specielle forhold – historik, teknik, tradition, stilarter,  – der gør at mediet bør formidles med særlig omhu.

Et fotografi er altid på samme tid et dokument og et muligt kunstværk. På skalaen kan nålen svinge langt mod kunstværk, men som fotografi vil det altid være en omend sløret gengivelse af virkelighedens tid og sted ved hjælp af optikken, fysikken og kemien – forestil dig at fotografere ingenting! Det kan man jo ikke.

Tidligere utgaver av tidsskriftet KATALOG.

Og i den anden ende af skalaen vil fotografi derfor altid være et dokument, der aldrig er lykkedes at være 100% neutralt / objektivt, da en person har valgt optagelsestidspunkt, vinkel, eksponering, fremkaldelse etc.

Fotografiets virkelighedsnærhed – at et billede kan tages som dokument og bevidne en hændelse – gør at det har en speciel fascination og besidder mange faldgruber, når mediet anvendes eller senere fortolkes som kunst og derfor er det dobbelt så interessant.

Med Magrittes billede og ord Ceci n’est pas une Pipe må et special fotokunsttidsskrift gang på gang understrege at fotografiet IKKE er det afbillede emne (hvad det forestiller), men en kunstners reflektion eller følelsesmæssige udtryk – hvilket vi jo tager for givet, når vi står overfor et maleri eller en skulptur. Hvis vi ikke vedholdende insisterer på at fokusere på det kunstneriske gemyt (eller mangel på samme) i fotografier, så ender vi i illustrations- og plakatfotografi, hvor masserne hylder en fotografs værker, fordi han/hun har taget fotografier af noget velkendt. Det specielle ved fotografi er netop, at det er meget vanskeligt at “forstå”; mange glider desværre hurtigt videre og ser kun piben og ikke billedet som billede.

KATALOG insisterer derfor også på gode og let-læsbare engelske og skandinaviske tekster, der kan formidle den “svære” fotokunst, der jo umiddelbart ser så let ud. Desuden fastholder jeg papir og høj kvalitetstryk som en yderst holdbar formidler, da jeg finder de elektroniske medier lidt for glatte, når det kommer til læsning. Mange scroller igennem artikler og ser billederne for derefter at lægge iPad’en fra sig i en forhåbning om at læse senere. Med et trykt og bestandigt medie som et tidsskrift vil abonnenten altid ubesværet kunne genfinde en artikel – til forskning eller fornøjelse – ved at kigge i KATALOGs indeks over diverse kunstnere.

Oppslag fra tidsskriftet KATALOG.

 Den siste utgaven, KATALOG 28.2. ble utgitt i høst. Hva kan man lese om i denne utgaven?

I KATALOGs seneste udgave kan læseren nyde en længere artikel af Laura Nissinen omkring abstrakt finsk fotografi fra forrige århundredskifte frem til idag. Artiklen er ledsager til den aktuelle udstilling på The Finnish Museum of Photography i Helsinki – indtil 14. januar 2018.

Vinderen af Portfolio Review Award ved Lodz Fotofestiwal i sommers, Dominika Gesicka viser henover otte sider sin serie fra Svalbard, This Is Not Real Life.

Udstillingen Bending the Frame, der første gang blev vist på Fotografisk Center i København sensommeren 2016, udstilles nu igen på Preus museum i Horten. Dette samarbejde mellem Fotografisk Centers direktør Kristine Kern, ICP professor Fred Ritchin og den danske fotograf og med-kurator Tina Enghoff affødte også en workshop, hvor elever fra Oslo Fotokunstskole og Akademin Valand deltog for at designe og fremstille bøger. Også en workshop i Søndre Vestfolds fængsel udenfor Horten, hvor indsatte brugte kameraer til at udtrykke deres livssituation. På siderne er der også blevet plads til at vise Tina Enghoffs egen serie fra gerningssteder og fængsler.

KATALOGs første redaktør, Henning Steen Wettendorff er vendt tilbage med en artikel omkring fejl-dyrkelsen i disse tider, hvor fejl helt kan elimineres v. hj. a. digital efterbehandling og hvor fejl, der ikke kan gentages, derfor gør værkerne unikke.

Under overskriften Changes vises fire kunstneres serier omkring de udfordringer og nødvendige tiltag, som verden står overfor: Big Data af Luis Delgado-Qualtrough, Monsanto af Mathieu Asselin (der lige har vundet Aperture First Book Award med sin bog), The Anthroposcene Sublime af Justin Guariglia samt Jamey StillingsThe Evolution of Ivanpah Solar, der indgyder lidt håb i læseren.

Sluttelig fejres Danmarks – nej Nordens! – ældste fotogalleri, Galleri Image i Aarhus, sine 40 år med et tilbageblik på én lang fest af skribenten Cathrine Gamst.

Oppslag fra tidsskriftet KATALOG.

Hvordan kan norske lesere få tak i KATALOG?

KATALOG kan læses kvit og frit på en lang række norske folke- og universitetsbiblioteker lige fra Oslo til Mo i Rana. Desuden kan det købes i Nasjonalmuseets nye butik, hvor bestyrer Kristin Høst Grønvold lige har modtaget et godt udvalg fra de seneste 2-3 år. Måske er det netop et udtryk for KATALOGs aktualitet, at bladet integrerer sig i det generelle kunstfelt og er at finde på «fine art» institutioner som netop Nasjonalmuseet og Louisiana Museum i Danmark.

Desuden kan læserne selvfølgelig få bladet gennem abonnement ved direkte henvendelse til undertegnede på katalogonline.net@gmail.com – for yderligere informationer se også hjemmesiden www.katalog-journal.com.

Et årsabonnement for 2017 koster €37 (portoen er inkluderet) – eller grib mit aktuelle introduktionstilbud til nye abonnenter og få 2017-18 samt en julegodtepose med 2-3 ekstra publikationer for bare €70. Så har du noget at læse i hen over ferien.

Oppslag fra tidsskriftet KATALOG.

Ønsker du å studere fotografi? Les mer om Oslo Fotokunstskole og søk skoleplass med løpende opptak gjennom sommeren for heltids- og deltidsstudium (kveld). Oslo Fotokunstskole er en fotoskole i Oslo for deg som ønsker å utforske dine kreative evner i et engasjerende og dynamisk miljø. Skolen ble etablert i 1989 og holder til i lyse og velutstyrte lokaler ved Alexander Kiellands Plass. Les mer om hvordan du kan starte din fotoutdanning på oslofotokunstskole.no.

Reklamer

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut /  Endre )

Google+-bilde

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut /  Endre )

Twitter-bilde

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut /  Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut /  Endre )

Kobler til %s